hjertefred retreat på SydfyN

Hjertefred
retreat på
Aa Strand, Sydfyn
11. – 12. februar 2023
HJERTEFRED RETREAT PÅ AA STRAND, SYDFYN
Find forårsfornemmelserne frem
Find forårsfornemmelserne frem allerede nu, da du har mulighed for at tilmelde dig mit retreat på Sydfyn fra lørdag den 11. – søndag den 12. februar 2023
Velkommen til to dage med kontemplation, mindfuld bevægelse, stressreducerende meditation /afspænding, naturens ro, nærvær, samvær og nærende stilletid.
Og igen er vi så heldige, at Tine vil berige os med superskøn og grøn vegetarisk mad. og selvfølgelig bliver du heller ikke snydt for snacks, lækkerier og te/ kaffe.
Hvis du har stresssymptomer, vil retreatet give dig masser af ro til nervesystemet.
Aa Strand er en lille paradisplet beliggende midt i den smukke natur på Sydfyn, som er indrettet med personlig charme og plads til alle. Det er syd for Assens dvs. midt i Danmark. Udenfor huset er der en 70 hektar fredet strandeng med udsigt over Bobakkerne, dæmningen til Helnæs, Sønderjylland og Als.
Det tager 3 minutter at gå ned til stranden, og skoven ligger nærmest i baghaven.
Der er plads til max 12 personer.
Vil du nå at reservere en plads?
Start lørdag kl 10 og afslutning søndag kl 17.
Pris for enkeltværelse: 1850.-
Dobbeltværelse: 1700.-
Betal 750.- i tilmeldingsgebyr og resten senest 2 uger før.
Se programmet herunder
Kh
Nanna
“Tak for et dejligt ophold. Dejlig, dejlig yoga, som også var udfordrende på en god måde. Gode åndedrætsøvelser, som jeg har brugt flittigt.Selv om man ved mange ting, er det altid godt at få det opfrisket. Tak for det :-)” Mette Stauning, Nordsjælland.
“Jeg mødte op med stor uro i kroppen og føleforstyrrelser i hænder og i venstre lår. Men efter en weekend med lækker yoga og mindfulness, guidet af Nanna og hendes fantastiske, blide stemme, fyldte roen min krop og føleforstyrrelserne blev væsentligt reduceret. Jeg kommer gerne igen en anden god gang. Nanna, du gør en forskel.” – Lene, Nordjylland
“Du holdt et rum af blidhed, både i din måde at guide yoga, meditationer og sammensætte hele forløbet. Det åbnede for fordybelse i kroppen, i det indre personlige og i gruppen til dybe samtaler og følelse af fællesskab, og at kunne være sig selv og læne sig ind i den fælles energi. Det var en på alle planer smuk og særlig weekend. Som om vi fik sat barren højt for, hvor fint, rent og nænsomt samvær kan være. Det er svært at beskrive hvordan ro og kærlighed smitter fra dig ind i feltet/rummet du skaber. Det skal opleves – og jeg håber mange flere vil få glæde af det du kan. Tak <3” Nonie L. Lassen, Højbjerg, Aarhus
“Opholdet har været en dejlig og rigtig god oplevelse fuld af ro og mindfulness i kraft af de rammer, som Nanna skabte omkring forløbet. Nanna har været en fantastisk leder af gruppen.” “Tak for endnu et retreat ophold, det var skønt og berigende. Giv lyd når du arrangerer igen! Du er en enestående yogalærer, jeg er stødt på ca. 30 yogalærere, men ingen er som dig – tusind tak!” Sådan skrev Isabella Juhl, som var deltager både på Helgenæs i marts og på Møn i september 2022
FORELØBIGT PROGRAM Lørdag den 11. februar kl.9 – 10: Tjek – ind (frem til kl. 10.15 mulighed for en bid mad) kl 10.15 – 11.15: Samling, velkommen og mindfuld bevægelse session 11.15 – 12.15 Hatha Flow. Eller: Gåtur, hygge, egentid. kl 12.30: Frokost kl 14.30 – 16.00: Mindfulness, kontemplation, afspænding kl 16.45 – 18.15: Dynamisk Yoga kl 18.30: Aftensmad Gåtur, hygge, refleksion eller stilletid Kl. 20.30: Aftenmeditation Aftenkaffe + te
Søndag den 12. februar kl 7.30 – 8.30: Let morgenmad kl. 8.30 – 9.15: Blid bevægelse der vækker kroppen 9.15 – 10.30: Hatha Flow kl 11 – 13: Stillevandring i naturen / ‘Earthing’ kl 13: Frokost ca. kl. 14 – 16: Stoleyoga + blid liggende yoga og afspænding kl 16 – 16.30 snacks før afsked 🙂 kl 16.30: Afsluttende mindfulness. Afrunding kl 17: Afsked
Programmet er opbygget således, at man kan springe enten den dynamiske bevægelse eller den blide del over – eller deltage i begge, naturligvis. Men på den måde kan man mere eller mindre sammensætte sit eget program efter kroppens og sjælens behov. Medbring din egen måtte, tæppe og pude. Medbring også gerne en notesbog til refleksioner; det er min erfaring, at der kan blive behov for det 😉
|
Adresse: Aa Strand – 5631 Ebberup Tilmelding er bindende efter 11/1-2023, og jeg refunderer kun, hvis jeg har venteliste til retreatet. Dog er du velkommen til selv at sælge din plads.
|
Pris pr. person for dobbeltværelse: 1700,- Pris for enkeltværelse: 1850,- Der betales 750,- ved tilmelding, og det resterende senest 2 uger før kursusstart. |
---|