Arrangementer
Workshop:
‘De 5 tibetanere’
5. februar 2022
retreat:
Yoga-retreat på Møn
5. februar 2022
Introduktion til ‘De 5 tibetanere’ inkl. rolig Hatha Yoga session
I workshoppen kontakter vi vores indre styrke gennem både Hatha Yoga og det ældgamle værktøj ‘De 5 tibetanere’.
Workshoppen vil indeholde en indførsel i ‘De 5 tibetanere’, som er en stærk sekvens på fem øvelser, der virker både styrkende, vitaliserende og foryngende.
Riterne, som de kaldes, er blevet ekstremt populære her i Vesten siden der i 90’erne udkom en tysk bog om dem. Der vil blive udleveret materiale, så de bliver lette at gå til derhjemme efterfølgende.
De kræver blot 10 – 20 min. dagligt.
Da riterne er dynamiske og tempofyldte, vli workshoppen også byde på en rolig Hatha Yoga session inkl. healende meditative stræk og guidet afspænding til sidst.
Program:
Kl. 10 – 11: Introduktion til ‘De 5 tibetanere’
Kl. 11 – 11.15: Lille te-pause
Kl. 11.15 – 12.15: RoligHatha Yoga session
Pris: 300,- kr.
Dato: 5. februar 2022 kl. 10 – 12.15
KURSIST-UDTALELSER:
“Det er en kæmpe fornøjelse at gå til yoga hos dig. Jeg er jo en ”kontormus” og har før døjet en del med ondt i ryggen. Jeg har nu gået på dit hold et godt års tid, og har ikke smerter i ryggen mere. Jeg føler, at hele min krop er blevet styrket, og ”mormor”-armene er blevet mere tonet. I løbet af timen får man sved på panden, og nogle af øvelserne kan godt være hårde (men er selvfølgelig blevet lettere med tiden.) Det er jeg kun glad for, da jeg ikke dyrker motion i øvrigt. –Det er derfor vigtigt for mig, at yogaen kan forbedre min form. Det er også hyggeligt på dit hold, og der er altid plads til grin og smil og en lille snak om løst og fast, når timen er forbi.
Jeg bor ikke i Aarhus, men tager gerne turen til byen en gang om ugen – da jeg virkelig får noget ud af dine timer.
Jeg vil anbefale alle at gå til yoga hos dig og glæder mig hver uge til yoga timerne.
Kh. Gitte Frederiksen”
“Jeg har haft Nanna som instruktør over to år, senest for et hold i mit bofællesskab. Kendetegnende for Nanna er at hun altid er godt forberedt og skaber et gennemtænkt og flydende forløb, i nuet og med den rette balance af udfordringer og afspændinger. Jeg kan på det varmeste anbefale Nanna!”
Mette Boel, Hjortshøj
“Vi nyder at gå til Hatha yoga hos Nanna. Hun er rigtig god til at finde en balance, hvor alle kan være med, men hvor alle samtidig kan mærke at de får brugt og styrket kroppen. Nanna er altid rolig og nærværende og skaber en god stemning på holdet. Det er tydeligt, at hun har stor yoga-erfaring. Vi forlader altid undervisningen med ro og velvære i kroppen, og vi kan kun anbefale andre at melde sig til et af Nannas hold.
Venlig hilsen, Susana og Peter”