Når vi dømmer os selv, dobler vi op på smerten

okt 8, 2021

Når livet skubber til os, kan vi få lyst til at skubbe tilbage.
Det er dog ofte langt mere hensigtsmæssigt at møde det, der trigger os fra et blødere sted.
Hvis det der trigger os, kan defineres som indre blokeringer.

Når vi fx oplever, at mennesker omkring os ikke tager ansvar, kan vi naturligvis reagere med irritation. Men vi kan også reagere med at være for søde og ‘ovre i den anden’ og på den måde gå for meget på kompromis med os selv. Dette kan være et mønster vi har med fra barndommen. De fleste af os har lært at det betaler sig bedre at være sød og stille og føjelig end at sætte vores (sunde) grænser, for det resulterede ofte i en masse ballade, fordi resten af familien måtte tilpasse sig.

Bare ved at hvile let med vores bevidsthed på vores ubevidste mønstre og begrænsende overbevisninger, kan vi transformere en masse. Inklusiv vores irritation og pleaser-gen.

Nogle gange presser livet os virkelig hårdt, og det er meget ubehageligt, men mens vi ‘dealer’ med livet er det samtidig en påmindelse om nødvendigheden af at se nærmere på noget … og tage kærligt hånd om de aspekter af os selv, som vi normalt fejer væk. Selve bevidstheden om det er som et spotlight på vores indre blokeringer. Ingen hastværk, ingen hårde skub, bare en blid berøring og en venlig anerkendelse er ofte nok til at det løsner sig og forandrer sig. Når vi dømmer, dobler vi op på smerten. Én ting er at få øje på en indre blokering, en anden er at vi slår os selv virkelig hårdt i hovedet på grund af den.

Det er derfor, jeg i arbejdet med mine unge klienter vægter højt at vise dem vejen til selvaccept og større rummelighed med sig selv.

Jeg har for nylig oplevet, hvor frigørende det var for en ung pige, da hun fandt ud af, at hun godt måtte TILLADE sig selv at bede om lidt mere omsorg og støtte i sit parforhold efter en ulykke – frem for at vende behovet indad, og fortælle sig selv at hun var for ‘krævende’.

Det kan i sandhed transformere gamle mønstre, triggere og begrænsende overbevisninger at møde os selv med det modsatte af fordømmelse, nemlig accept.

HENT MIN GRATIS E-BOG ‘FRA TRISTHED TIL TRIVSEL’

Nyttige tips og let tilgængelige øvelser til at finde indre ro midt i en urolig tid. Du vil lære, hvordan du hjælper dig selv til større indre stabilitet og selvomsorg,

og hvorfor det er smart at have kontakt med roen på daglig basis, hvis du ikke trives pga. stress, tankemylder eller indre og ydre pres.

 

Skriv op til nyhedsbrevet og e-bogen her

You have Successfully Subscribed!